10. jul. 2024
Af Majken Munk

Cirkusrevyen er aflyst: Her er årsagen

Cirkusrevyen
Cirkusrevyen
Foto: Mikael Rieck
Der er desværre dårligt nyt for de mange gæster, der skulle have set Cirkusrevyen. Den er blevet aflyst.

Det er kun et døgn siden, at Cirkusrevyen modtog gode nyheder.

Og det skete, da revyen på Bakken blev nomineret i prisen som ”Årets revy”.

Onsdag den 10. juli er der dog dårlige nyheder.

For på Cirkusrevyens hjemmeside fremgår det, at aftenens forestilling er aflyst.

Det fremgår også, at årsagen er sygdom.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-10/cirkusrevyenaflyst.PNG
Foto: Cirkusrevyen

Hjemmesiden vidner altså også om, at holdet bag revyen regner med at være tilbage på scenen og klar til at spille allerede torsdag den 11. juli igen.

Torben ”Træsko” Pedersen uddyber til B.T., at det selvfølgelig er ærgerligt, at forestillingen aflyses.

- Vi er selvfølgelig kede af det på publikums vegne, men aflysninger er, hvad der kan ske, når man har med mennesker at gøre og spiller så mange gange, som vi gør, fortæller han.

Han vil ikke uddybe, hvem der er ramt af sygdom.

Direktøren for Cirkusrevyen uddyber ligeledes, at de venter at være tilbage torsdag.

Holdet i årets Cirkusrevy er Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Silas Holst, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Pernille Schrøder.

Læs mere om: