11. jul. 2024
Af Majken Munk

Jonas Vingegaard ringede straks til hustruen: Trines reaktion på etapesejren går lige i hjertet

Jonas Vingegaard og Trine
Jonas Vingegaard og Trine
Foto: Hanne Juul
Det første Jonas Vingegaard gjorde, da han vandt 11. etape i Tour de France, var at ringe til sin bedre halvdel Trine. Hendes reaktion på sejren er rørende.

Det var en sensation, da Jonas Vingegaard slog rivalen Tadej Pogacar i en spurt på målstregen under den 11. etape i Tour de France.

For Jonas Vingegaard var det hans første etapesejr i løbet i år.

Det første han gjorde, var at ringe til sin bedre halvdel Trine. Det skriver B.T.

Jonas Vingegaard røbede på pressemødet efter etapesejren, hvordan Trine havde reageret i telefonen.

Og det rammer lige i hjertekulen.

- Det var også følelsesmæssigt for mig. Jeg ringede til Trine med det samme, og tårerne kom frem i vores øjne. Det betyder bare så meget for os begge. Hun har støttet mig så meget, fortalte Jonas Vingegaard.

Da Jonas Vingegaard straks efter etapen blev interviewet, var det tydeligt, at han var i sine følelsers vold.

Han forklarede, at det var en emotionel sejr, når man tænker på, at han i april styrtede så voldsomt, at han troede, han skulle dø.

Og at det nærmest var utænkeligt, at han nu kunne sejre på 11. etape.

Jonas Vingegaard kunne heller ikke holde tårerne tilbage, da han skulle sætte ord på sin sejr.

Sportsdirektør hos Jonas Vingegaards hold Team Visma – Lease a bike Arthur Van Dongen har til B.T. forklaret, at Trine og datteren Frida kommer til at dukke op senere i løbet, men for nu er de ikke i Frankrig.

Kort før Tour de France skulle begynde, kom det frem, at Jonas Vingegaard og Trine venter deres andet barn.

Læs mere om: