Peter Tanev om det danske sommervejr: Det er jo crazy
Det danske sommervejr har i den grad været omskifteligt i juli måned. Så skinner solen, så regner det, og så skinner solen igen.
Selv vejrværten Peter Tanev er forbløffet over vejret, som bestemt ikke har vist sig fra sin bedste side.
Og nu kan danskerne se frem til endnu mere regn i weekenden – i store mængder.
- Den ene weekend er det tornadoer og skybrud, og weekenden efter venter en måneds regn - det er jo crazy, siger vejrværten Peter Tanev til TV 2.
Han fortæller, at der lørdag den 13. juli er stor risiko for kraftig regn og skybrud.
Faktisk ser det ud til, at der lokalt kan falde over en måneds regn i weekenden.
Peter Tanev kalder det for et ekstremt sommervejr, hvor det ikke ligefrem bliver vejr til at sidde udenfor og nyde den danske sommer.