Karina Frimodt efter Jens Werners død: Jeg havde det lidt på fornemmelsen
- Jeg havde det på fornemmelsen. Jeg vidste godt, Jens ikke havde lang tid igen, fortæller Karina Frimodt.
- Alligevel fik jeg et chok, for jeg vidste ikke, det var så tæt på. Det må være gået rigtig stærkt til sidst.
Karina Frimodts tanker går især til familien.
- Dem kender jeg jo også, så jeg tænker meget på Anette og de to børn, Isabella og Nikolai.
Frisk til det sidste
Jens Werners død kom bag på mange. Især fordi han virkede så frisk næsten til det sidste.
Ikke mindst, da han i efteråret var gæstedommer i "Vild med dans", hvor Karina Frimodt fik sin første sejr sammen med Kasper Fisker.
- Folk får det jo nogle gange bedre, når de kommer ud af behandlingen, som kan være ret barsk.
- Og så tror jeg, Jens har ville have alt det med, han kunne nå, mener Karina Frimodt.
- Men det er så trist. Jeg lærte Jens at kende, da jeg som 12-årige fik enetimer i pardans hos ham.
En stor personlighed
- Han var sindssygt dygtig – og meget betænksom. En stor personlighed. Der var ingen som Jens.
- Han var så dedikeret til dansen og god til at sætte sig mål – og nå dem.
- Det tager jeg hatten af for, lyder det fra Karina, der sender de varmeste tanker til Jens Werners familie.
Her er Jens Werner med sin familie, da han blev 50 år.
Jens Werner døde 9. juli og blev kun 59 år.