Jens Werners hustrus hjerteskærende ord: Du gav os alt!
Kærligheden er til at føle på i Anette Werners opslag til sin mand på Instagram-kontoen Jens Werner Dans.
"Du har givet os alt, ALT som i ALT! Vi har ikke noget til gode, andet en tid! Vi har nået mere samme på de 24 år vi fik sammen, end de fleste andre mennesker når på et helt langt liv. Jeg vil være dig så evigt taknemmelig resten af mine dage, for hvad du har givet mig og børnene," skriver hun.
I hjertet gemt, aldrig glemt
Hun skriver i opslaget, at Jens Werner fik noget længere tid, end lægerne havde spået ham.
Og at han kæmpede.
"Du er den sejeste, modigste, stærkeste, kærligste, mest omsorgsfulde, dygtigste mand i hele verden, og det vidste du heldigvis godt at dine tre stjerner syntes," skriver hun med tanke på sig selv og parrets to børn.
Hun skriver videre:
"Din kærlighed, varme og fantastiske humor, vil leve videre i os for evigt og altid.
I hjertet gemt ALDRIG glemt.
Elsker dig min egen elskede stjerne."