16. jul. 2024
Af Helle Skram de Fries

Sådan bliver familiens afsked med Jens Werner

Familien Werner: Nikolai, Anette, Isabella og Jens.
Familien Werner: Nikolai, Anette, Isabella og Jens.
Foto: Dan Mariegaard.
Efter bisættelsen 19. juli holder familien deres egen specielle afsked på et ganske særligt sted.

Kl. 13 fredag 19. juli siger familien det sidste farvel til Jens Werner, der bisættes fra Sankt Pauli Kirke i København.

Præst ved ceremonien er Kathrine Lilleør, og Anette Werner oplyser, at bisættelsen er åben for alle, der ønsker at tage afsked med "Vild med dans"-dommer Jens Werner.

Efterfølgende afholdes en privat mindestund på et ganske særligt sted. Nemlig på Anette og Jens Werners danseskolen ”A&J Werner Dans” i Værløse.

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Søren Jul Lamberth.

Her er den nærmeste familie, venner og ægtepar fra danseskolen inviteret.

Der vil uden tvivl blive delt mange skønne minder om Jens Werner og hans fantastiske liv, som har involveret så mange mennesker.

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Søren Jul Lamberth.

Dansens magi

Først og fremmest hans hustru Anette og børnene Isabella og Nikolai.

Her er familien samlet, da Jens Werner 23. juli 2014 fejrede sin fødselsdag på Den Røde Cottage i Klampenborg.

Anette Werner, børnene Nikolai og Isabella, samt Jens Werner.
Anette Werner, børnene Nikolai og Isabella, samt Jens Werner.
Foto: Birger Storm.

Men blandt andre også de mange ægtepar, der har haft glæde af at lære dansens trin og magi at kende ved undervisning på danseskolen i Værløse, hvor der undervises elever i alle aldre og på alle niveauer.

Derfor er det fuldt forståeligt, at netop ægteparrets elskede danseskole skal danne ramme om mindestunden efter bisættelsen.

Læs mere om: