Nu er det afsløret: Dronning Margrethe tager imod ringrideroptoget i Gråsten
En tradition blev brudt sidste år, da dronning Margrethe tog ophold på Graasten Slot. Der har nemlig været kutymen, at hun tog del i Gråsten Ringridning.
I 2023 ankom den daværende majestæt dog til det sønderjyske efter, Gråsten Ringridning havde fundet sted. Dermed kunne rytterne i optoget altså ikke glæde sig over at hilse på dronning Margrethe.
Men i år er alt, som det plejer.
Det er Gråsten Avis, der kan fortælle, at dronning Margrethe søndag 21. juli modtager ringrideroptoget ved Graasten Slot.
– Vi er superglade for, Dronning Margrethe tager imod optoget. Det glæder vi os rigtig meget til, siger ringriderformand Andreas Thomsen Nøhr til lokalmediet.
Om kong Frederik og dronning Mary samt børnene også dukker op, melder historien dog ikke noget om. Kongefamilien har haft sommerresidens på Gråsten Slot siden den 9. juli.
Sådan så det ud, da den daværende kronprinsfamilie tog imod rytterne: