18. jul. 2024
Af Karina Didriksen

Efter fire år: Kirsten Lehfeldt og Kirsten Olesen gør det igen

Kirsten Lehfeldt og Kirsten Olesen.
Kirsten Lehfeldt og Kirsten Olesen.
Foto: Martin Høien
Skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Kirsten Olesen vender tilbage på det hvide lærred i efterfølgeren til en populær komediefilm, som de begge medvirkede i.

Tusindvis af danskere tog i biografen, da der tilbage i 2020 var premiere på komediefilmen ”Madklubben” med Kirsten Lehfeldt og Kirsten Olesen i hovedrollerne.

Fire år senere vender de to skuespillere tilbage i rollerne som veninderne Vanja og Marie i efterfølgeren ”Madklubben 2”.

71-årige Kirsten Lehfeldt og 75-årige Kirsten Olesen begyndte i juli optagelserne på filmen sammen med kollegaen Stina Ekblad, der spiller den tredje veninde, Berling.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-18/_MHO9730.jpg
Kirsten Lehfeldt, Kirsten Olesen og Stina Ekblad.
Foto: Martin Høien

Den første film foregik i Italien, men denne gang er veninderne blevet hjemme i Danmark på et solbeskinnet og smukt Sydfyn.

Filmen handler om de tre veninder, Marie, Berling og Vanja, som er flyttet sammen i et kollektiv ved Svendborg Sund, hvor de har en ugentlig madklub. Marie har vænnet sig til livet som nyskilt, nybagte mormor Vanja tager sig af barn og barnebarn, mens Berling beslutter sig for at skabe Fyns største lokale Madfestival.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-17/Madklubben_2_fotogaf_Andreas_Bastiansen1jjh.jpg
Billede fra filmen "Madklubben 2".
Foto: Andreas Bastiansen

Nye skuespillere på rollelisten er Judy Gringer og Michael Falch, mens Troels Lyby, Rasmus Botoft og Mia Lyhne vender tilbage.

”Madklubben 2” er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup og forventes at få premiere i de danske biografer i sidste halvår af 2025.

Læs mere om: