18. jul. 2024
Af Maria Hoang

Kong Willem-Alexander deltog i rørende ceremoni: Derfor lagde han solsikker ved mindemonument

Kong Willem-Alexander. 
Kong Willem-Alexander.
Foto: MEGA
Den hollandske konge deltog onsdag i en mindeceremoni i anledningen af 10-års-dagen for MH17-tragedien.

Sørgende familier, regeringsrepræsentanter og kong Willem-Alexander var onsdag samlet nær Schiphol-lufthavnen i Amsterdam for at mindes en forfærdelig tragedie.

Den 17. juli 2014 blev flyet MH17 fra Amsterdam til Kuala Lumpur skudt ned over den ukrainske by Hrabov, og alle 298 ombord mistede livet – heraf var 196 af dem fra Holland.

På 10-års-dagen blev de mange ofre mindet under en ceremoni, hvor navnene på alle 298 ofre blev læst op.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-18/MEGA1167050_051.jpg
Kong Willem-Alexander ved mindemonumentet.
Foto: MEGA

Den hollandske konge lagde også en solsikkeblomst ved mindemonumentet, og der er en helt særlig årsag til, at det netop er dén blomst.

Ifølge AP voksede der solsikker på den mark i Ukraine, hvor flyet styrtede ned.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-18/MEGA1167050_095.jpg
Flaget stod på halvt for alle de nationaliteter, der mistede livet, da MH17 blev skudt ned.
Foto: MEGA

Der blev holdt lignende ceremonier i Australien og Ukraine.

Tilbage i 2022 blev tre mænd ved en hollandsk domstol fundet skyldige i nedskydningen af MH17. De tre mænd, der blev fundet skyldige i anklagerne mod dem, var to russere og en ukrainer.

Læs mere om: