Livesending: Familie og venner siger et sidste farvel til Jens Werner
Liveudsendelserne er nu slut, men både udsendelsen før og efter bisættelsen kan genses herunder:
Gense første og anden del af liveudsendelsen herunder:
Et bevægende farvel til et højtelsket menneske ved bisættelsen, der starter klokken 13 og forrettes af præst Kathrine Lilleør.
BILLED-BLADET sender live fra klokken 12.20, når familie og venner, hvoraf flere formentlig vil være fra ”Vild med dans”, ankommer for at vise deres sidste respekt.
En tung dag for Jens Werners hustru, Anette, der har mistet sin elskede mand, og de to børn Nikolai og Isabella, der har mistet deres elskede far.
Et markant aftryk
Den karismatiske "Vild med dans"-dommer døde 9. juli - alt for tidligt - bare 59 år gammel.
Han nåede ikke sin 60-års fødselsdag 23. juli, men han nåede at sætte et markant aftryk. Både som familiemenneske, som danser i verdensklasse, som dommer i "Vild med dans" m.v.
Kort sagt som det menneske han var.
Jens Werner vil blive husket - også selv om det sidste dansetrin og det sidste åndedrag er taget.
Ære være hans minde.