18. jul. 2024
Af Pelle Rigtrup

Edoardo deler hidtil usete billeder i anledning af bryllupsdag med prinsesse Beatrice

Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi.
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi.
Foto: Hollie Adams/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi kunne i går fejre fire års bryllupsdag - og i den anledning delte Edoardo nogle billeder, der ikke er set før.

17. juli er en helt særlig dag for prinsesse Beatrice og manden Edoardo Mapelli Mozzi.

På denne dato blev de i 2020 gift - og i går kunne de så fejre fire års bryllupsdag.

I anledning af den store dag har Edoardo Mapelli Mozzi delt nogle bryllupsbilleder, som ikke er set før.

Særligt det ene billede ligner noget fra et eventyr. Her står det forelskede par i en skov og kysser og holder i hånd. Prinsesse Beatrice er iført sin brudekjole, som hun lånte af sin farmor, dronning Elizabeth.

Selve brylluppet var nedtonet på grund af de daværende corona-restriktioner, men der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig dag for parret.

Du kan se de fine, hidtil usete billeder HER.

Udover billederne har Edoardo Mapelli Mozzi også skrevet en kort tekst, hvor han skriver, at hver dag med prinsesse Beatrice er noget særligt, og at han elsker hende så meget.

Parret har sammen datteren Sienna, der kom til verden i 2021.

Hør mere om den danske kongefamilies sommerferiekalender i denne sommerudgave af "Har du set?" med kongehus-reporterne Marianne Singer og Ulrik Ulriksen her:

Læs mere om: