Kong Frederik prøver igen og igen: Det mener du ikke?!
Fredag fortsætter kong Frederik sin "tour de OL", og i dag giver han sig i kast med en disciplin, som nok ikke er helt fremmed for ham.
På Instagram har kongehuset netop delt en video af kong Frederik, der får en smagsprøve på skeetskydning, som også er kendt som lerdueskydning.
Kongen, der er glad for at gå på jagt, mødes med Jesper Hansen, der for fjerde gang skal repræsentere Danmark i skeetskydning.
Her får kongen en introduktion til teknikkerne, inden de går på træningsbanen.
Og her konstaterer Jesper Hansen råt for usødet, hvordan kong Frederik bliver ved med at ramme ved siden af.
– Det mener du ikke?!, lyder det frustreret fra kong Frederik, der dog ikke mister modet.
Endelig lykkes det kongen at ramme, og det bliver fejret med knuckles og et:
– Det var nice.
Du kan se videoen herunder: