Også plads til grin: Detalje i brorens tale lettede den triste stemning i kirken
Fredag bisættes Jens Werner fra Sankt Pauls Kirke i København, og i kirken holdt hans storebror Lars Werner en rørende tale.
Han mindedes sin fem år yngre bror, der havde levet et liv udover det sædvanlige.
Selvom anledningen for talen var trist, så blev der alligevel plads til smil blandt de mange fremmødte i kirken.
Da Lars Werner fortalte om Jens Werners biografi "Dansen blev min redning", bemærkede broren en sjov detalje ved lydbogen, som Jens Werner naturligvis selv havde indtalt:
– Så kan man også få den rigtig udtale af den dans, vi er mange, der udtaler "cha-cha-cha", som "char-char-char", fortalte Lars Werner om sin lillebrors særegne udtale af den latinamerikanske dans, hvilket fik mange til at bryde ud i latter i Sankt Pauls Kirkes rungende kirkerum.