Anette Werner røber gribende detalje: Jens Werner var forbi danseskolen på sin sidste rejse
Den tidligere danser og ”Vild med dans”-dommer Jens Werner blev fredag bisat fra Skt. Pauls Kirke.
Det var en gribende afsked, som hans nærmeste tog med ham.
Da han kisten blev kørt fra kirken, tog den helt særlig rute.
Det fremgår af et rørende opslag, som hans hustru Anette Werner har delt på danseskolens facebookside A&J Werner Dans.
For på sin sidste rejse skulle Jens Werner da selvfølgelig forbi danseskolen i Værløse.
Her stod bekendte og klappede.
Anette Werner har delt et billede af den rørende gestus.
Akkurat som det foregik ude foran kisten, før den kørte bort.
Det er kutyme, at der klappes af kisten, når det er en scenekunstner, der er gået bort.
Danseskolen A&J Werner Dans havde en særlig plads i Jens Werners hjerte.
Han drev danseskolen med sin hustru Anette.
Hun har efter hans død meddelt, at danseskolen kører videre, når sæsonen starter op igen i september.