Mille Funk jubler: Jeg skal være moster
Mille Funk, der har deltaget i syv sæsoner af ”Vild med dans”, var naturligvis med, da hendes nære veninde fra danseverdenen, Jenna Bagge, lørdag 20. juli blev viet til sin elskede Albert Rosin Harson.
Her er Jenna og Albert sidste år til Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns bryllup.
Som ægtepar hedder de nu begge August Harson til efternavn.
- Det var en helt fantastisk dag, og jeg er så glad på deres vegne, fortæller Mille Funk til BILLED-BLADET.
En stor ære
- Der er ingen tvivl om, at de har noget helt særligt sammen, tilføjer Mille Funk.
Hun havde den ære at være Jennas vidne. Nu glæder hun sig endnu mere til en anden stor ære.
- Jeg glæder mig til at følge dem resten af livet og til at blive ”moster Mille” senere i år.
Jenna og Albert August Harson skal nemlig være forældre, og her får veninden Mille æren af titlen moster – selv om hun og Jenna ikke er biologiske søstre.
Til gengæld er de tætte veninder og ”dansesøstre”. Sammen med Asta Björk har Mille Funk et særligt nært forhold til Jenna.