Anne Laxholm stopper i Vild med dans: Sådan reagerer TV 2
For mange seere har det i årevis været en tradition at se ”Vild med dans” i efteråret, men når man sætter sig til rette for at se i den kommende sæson 21, bliver det med en væsentlig ændring.
Anne Laxholm har over for BILLED-BLADET afsløret, at hun ikke vender tilbage som dommer i programmet, som hun ellers har været en fast del af gennem de seneste 20 sæsoner.
- Jeg er blevet kontaktet af produktionen, men har valgt at sige fra i år, da jeg synes, tiden er kommet til at lade nye kræfter tage over, siger Anne Laxholm.
Hos TV 2 er man derfor nu i gang med at finde ud af, hvordan dommersammensætningen skal se ud i den kommende sæson.
- Vi respekterer naturligvis Annes beslutning, om end vi kommer til at savne hende ved dommerbordet. Vi takker for hendes mangeårige dedikation og glædes over de fantastiske oplevelser, hun har givet os alle sammen, siger underholdningsredaktør på TV 2, Mads Elias Højbjerg Ravn, til TV 2.
I sæson fire af "Vild med dans" var der hver uge en gæstedommer samt fire faste dommere: Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen og Marianne Eihilt.
”Vild med dans” ventes af få premiere til september.