25. jul. 2024
Af Karina Didriksen

Bjarne Als afslører hemmeligheden bag sit store vægttab: Sådan smed jeg 24 kilo

Bjarne Als.
Bjarne Als.
Foto: Hanne Juul
Blomsterdekoratøren Bjarne Als afslører, hvordan han har tabt 24 kilo på tre måneder.

Bjarne Als har tabt 24 kilo på tre måneder. Det fortalte han, da han dukkede op til premieren på Verdensballetten på Frederiksberg.

Her afslørede den 59-årige blomsterdekoratør og indehaver af Bering House of Flowers også hemmeligheden bag sit vilde vægttab.

- Jeg spiser kun suppe! Jeg laver 25 liter ad gangen og spiser det tre gange om dagen, forklarede Bjarne Als med et smil, da BILLED-BLADET mødte ham, og fortsatte:

- Jeg koger alle mulige slags grøntsager, bare ikke hvide grøntsager eller kartofler. Jeg går i supermarkedet og tømmer hele afdelingen, og så hakker jeg det og kommer væde ved. Til sidst kommer jeg nogle dåser tomater og bouillonterninger i gryden.

Man skulle måske tro, at han efter tre måneder ville være godt træt af at spise flydende kost, men det er ikke tilfældet.

- Nej, for når jeg spiser suppe, kommer jeg en stor spiseskefuld chili i. Det giver en mæthedsfornemmelse og sætter gang i forbrændingen. Jeg kan også godt finde på at putte lidt fisk eller kød i en gang imellem, men det er oftest kun grøntsager, forklarede Bjarne Als.

Han har dog ikke tænkt sig at fortsætte med suppekuren alt for længe endnu.

- Det er ikke så lang tid mere. Problemet er, at når jeg stopper, så går det den anden vej igen. Derfor skal jeg helst finde et leje, hvor jeg synes, det er sjovt, og hvor jeg er dernede, hvor jeg gerne vil være, konstaterede Bjarne Als, som gerne vil tabe fem kilo mere.

Bjarne Als viste stolt sit flotte vægttab frem til Verdensballetten, hvor han havde selskab af hustruen Hanne.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-25/20240710_HJP2780.jpg
Bjarne Als og hustruen Hanne.
Foto: Hanne Juul

Det er tydeligt at se den store forvandling, når man ser Bjarne Als med hustruen Hanne i 2023.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-25/_MHO3114.jpg
Bjarne Als og hustruen Hanne i 2023.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: