Tidligere OL-svømmer Lotte Friis er med til OL i ny disciplin
Tre gange har hun som elitesvømmer deltaget i OL. Nemlig i 2008, hvor hun vandt bronze i 800 meter fri.
Her er hun med sine forældre Mette og Finn i Beijing med sin fine bronzemedalje.
Året efter vandt hun VM-guld i Rom og blev samme år Årets Sportsnavn.
I 2012 og i 2016 deltog hun også i OL, inden hun i foråret 2017 valgte at stoppe sin svømmekarriere.
I alt nåede Lotte Friis af få 22 medaljer ved EM, VM og OL.
Med på en ny måde
I 2018 var hun pludselig i medierne på en ny måde. Nemlig som radiovært på P4.
Netop derfor er Lotte Friis’ OL-deltagelse ikke et helt afsluttet kapitel.
Hun skal nemlig deltage som OL-vært.
- Vi orienterer om det sport, der foregår, mens vi sender og har OL-fokus på de danske deltagere, der er i aktion, forklarer Lotte Friis til BILLED-BLADET.
For Lotte Friis er der en særlig følelse ved at dække OL.
- Jeg kan næsten fysisk mærke, hvordan det er med den særlige OL-stemning. Jeg genkender det hele: forventningen, spændingen, glæden, nervøsiteten.
- Man har arbejdet hårdt for at komme med, og det er bare helt specielt.
- Jeg glæder mig vildt til at dække det. Det er jo det største rent sportsmæssigt.
Lille ny på vej
Lotte Friis stoppede svømmekarrieren, fordi hun ikke havde lyst til at fortsætte.
-Jeg orkede ikke længere. Jeg elsker at lave radio, snakke med folk og underholde. Sport er jo også underholdning, konstaterer hun med et grin.
Til oktober skal Lotte Friis og hendes mand, Christoffer Schnack Ringø være forældre igen, så deres datter, 2-årige Andrea, får en lillesøster.