27. jul. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Ét billede siger det hele: Kærligheden lyser ud af kong Frederik og dronning Mary

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kærligheden lyste ud af kong Frederik og dronning Mary, da de fredag var til reception i forbindelse med åbningen af OL.

OL i Paris er i gang, og kong Frederik og dronning Mary var fredag aften blandt de mange, der fulgte den storslåede åbningsceremoni.

Det danske kongepar ankom torsdag og har blandt andre besøgt de danske atleter i OL-byen, ligesom de også har været til flere officielle arrangementer.

Fredag var de sammen med flere andre kongelige til reception i Palais de l’Elysées.

Det danske kongepar blev taget imod af Frankrigs præsidentpar, Emmanuel Macron og Brigitte Macron.

Derefter gik kong Frederik og dronning Mary alene op ad den røde løber og ind mod paladset, og her lyste kærligheden ud af det danske kongepar. De to gik nemlig helt tæt og med armene kærligt om hinanden.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-27/20240726-164558-L-5616x3744ma-%281%29.jpg
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For kong Frederik og dronning Mary er det noget helt særligt at være til OL.

Ikke nok med at de er vilde med sport, så var det også i forbindelse med netop OL, at de i sin tid mødte hinanden for 24 år siden i Sydney. Siden dengang har det danske kongepar sammen været til OL i både Athen, Beijing, London og Rio, og nu er turen så kommet til Paris.

Kong Frederik, dronning Mary og familien til OL gennem tiden

Læs mere om: