Unge prinsesser på egen hånd i Paris: Se Sofia og Leonors egne optagelser fra OL-tur
Det har vrimlet med kongelige til De Olympiske Lege, der officielt blev skudt i gang fredag den 26. juli.
Der har indtil videre været kongeligt besøge fra Monaco, Belgien, Danmark, Holland og Spanien, og i næste uge melder de kongelige fra Norge og Sverige også deres ankomst.
Selv om Spaniens kong Felipe og dronning Letizia er rejst fra den franske hovedstad til fordel for Mallorca, så er deres døtre der stadig.
På Instagram har det spanske kongehus flittigt delt billeder og videoer fra OL, hvor prinsesse Leonor og prinsesse Sofia hepper på de spanske atleter.
Lørdag overværede de royale søstre landsmændene Rafael Nadal og Carlos Alcaraz i deres double mod Argentinas Andreas Molteni og Maximo Gonzalez.
Søndag var prinsesse Leonor og prinsesse Sofia på lægterne til både vandpolo, svømning, hockey samt badminton, og her havde de også tid til at tale med flere af atleterne.
Se prinsessernes egne optagelser fra De Olympiske Lege i videoerne herunder: