29. jul. 2024
Af Sofie Nymand

Dødsfald i den kongelige familie: Her skal prins Michael af Grækenland og Danmark begraves

Prins Michael med hustruen Marina Karella i 2021, da de deltog i prins Philippos bryllup. 
Prins Michael med hustruen Marina Karella i 2021, da de deltog i prins Philippos bryllup.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Prins Michael, som var oldebarn af danske kong Christian 9., gik bort den 28. juli. Nu meldes der ud om hans begravelse.

Søndag morgen døde prins Michael af Grækenland og Danmark, 85 år gammel. Og nu er forberedelserne i gang til det sidste farvel.

Ifølge flere medier og den kongelige blogger Andreas Megos skal prinsen begraves torsdag den 1. august.

Begravelsen vil finde sted i Grækenlands hovedstad Athen – og man kan forestille sig, at flere prominente personer – måske også kongelige – vil deltage.

Udover at prins var en anerkendt historiker og forfatter, forgrenede hans familierødder sig nemlig ud i forskellige europæiske kongehuse.

Prinsen var det sidste nulevende oldebarn af kong Christian 9., hvis søn prins Vilhelm i 1863 blev kong Georg 1. af Grækenland. Prins Michael er derfor beslægtet med danske dronning Margrethe, ligesom han er tættere relateret til dronningens afdøde svoger, kong Konstantin, hvis far var fætter til prinsen.

Den tætte familierelation har også betydet, at prins Michael har været blandt gæsterne til flere begivenheder i dronning Anne-Marie og kong Konstantins familie.

Derudover var hans mor, Françoise d'Orléans, prinsesse af huset Bourbon.

Prins Michael efterlader sig hustruen Marina Karella, der er kunstner, samt døtrene prinsesse Alexandra og prinsesse Olga.

Læs mere om: