29. jul. 2024
Af Lene Skriver Bak

Lady Gaga mødte premierminister og kom med en kæmpe afsløring

Lady Gaga
Lady Gaga.
Arkivfoto: Mega
Den amerikanske megastjerne Lady Gaga er i Paris i forbindelse med OL og under et møde med den franske premierminister afslørede hun en stor nyhed.

Popfænomenet Lady Gaga, der også med stor succes har indtaget det hvide lærred, var blandt de store stjerner, der deltog i åbningsceremonien til OL i Paris.

Den storslåede ceremoni er dog ikke det eneste, den 38-årige amerikanske sangerinde og skuespiller har nået, mens hun har været i Paris.

Superstjernen var blandt andet at finde på tilskuerpladserne i Paris la Defence Arena, hvor OL-svømmerne kæmper om de eftertragtede medaljer.

Her mødte Lady Gaga den franske premierminister Gabriel Attal og det var under mødet med den 35-årige politiker, at Lady Gaga kom med en stor nyhed fra sit privatliv.

Ifølge People Magazine præsenterede hun nemlig sin kæreste, entreprenør Michael Polansky, som 'min forlovede' for premierministeren.

Lady Gaga og Michael Polansky stod frem som kærester i forbindelse med Super Bowl 2020.

Nyheden om forlovelsen og et forestående bryllup er endnu ikke blevet officielt bekræftet af hverken Lady Gaga eller kærestens presseteam.

Læs mere om: