30. jul. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Jubel på fantastisk OL-dag: Prinsesse Nathalie og dronning Mary heppede på Daniel

Prinsesse Nathalie og dronning Mary. 
Prinsesse Nathalie og dronning Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Der har været godt gang i den olympiske dressurkonkurrence i dag. Både prinsesse Nathalie og dronning Mary har fulgt kvalifikationen tæt.

Prinsesse Nathalie og dronning Mary var helt tæt på dressurrytteren Daniel Bachmann Andersen, da han varmede op til sin kvalifikationsrunde ved OL i dressur på ridestadionet i Versailles.

For prinsesse Nathalie, der er med til at træne Daniel Bachmann Andersen, var det en fornøjelse sammen med Mary at følge opvarmningen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-30/_JSU4535.jpg
Prinsesse Nathalie og dronning Mary støttede dressurrytteren Daniel Bachmann Andersen, da han varmede op til sin kvalifikationsrunde ved OL. Billedet er taget med tilladelse fra alle parter.
Foto: Jesper Sunesen

Daniel Bachmann fortalte efter sin fornemme præstation på banen til dressurkvalifikationen, at det var en glæde for ham, at både dronningen og prinsesse Nathalie var med til at støtte ham allerede under opvarmningen.

Det var helt sikkert med til at give ham det sidste, så han kunne brænde dressurbanen på 20 gange 60 meter af.

Mary og Nathalie jublede

På tilskuerpladserne heppede Mary sammen med veninderne Malou Skeel og Helle Trolle på Daniel Bachmann Andersen, mens prinsesse Nathalie og Daniels kone, Tiril, også jublede i kulissen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-30/_JSU4394.jpg
På til skuerpladserne heppede dronning Mary sammen med veninderne Malou Skeel og Helle Trolle.
Foto: Jesper Sunesen

Nu venter en spændende medaljekonkurrence i weekenden, og Daniel Bachmann og de andre danske ryttere vil gå efter guldet.

Prinsesse Nathalie tror også på, at Danmarks stærke dressurprofiler kan kæmpe med om guldet, hvis de rammer topformen, når det hele skal afgøres.

Læs mere om: