Jenna August Harson stråler: Så stor er den fine gravide mave blevet
Lykken tilsmiler i den grad ”Vild med dans”-stjernen Jenna Bagge, der for nylig skiftede efternavn til August Harson, da hun giftede sig med sit livs kærlighed Albert.
De fik helt bogstaveligt danset sig ind i hinandens hjerter, efter de havde mødt hinanden i ”Vild med dans” i 2020.
Aldersforskellen
Jenna, der er 35, og Albert, der er 22 har netop medvirket i DR-serien ”De unge kærester”, hvor de åbent fortalte om aldersforskellen mellem dem.
Jenna erkender ærligt, at hun i starten tænkte, aldersforskellen var så stor, at den måske gjorde det urealistisk for dem at danne par.
Men det viste sig, at det var det helt rigtige. De blev kærester i 2021 og senere flyttede de sammen, for endnu senere at købe lejlighed sammen i Carlsberg Byen.
Sidst på året topper parrets lykke, når de bliver forældre til en lille dreng.
”Minien” kalder de ham, men afslørede i tv-programmet ”De unge kærester”, at ”minien” skal hedde William.
"Jeg glæder mig allerede gigantisk meget, til vores lille William kommer til verden", skriver Jenna August Harson
På Instagram til et fint foto af den fine, gravide mave.