Mange undrede sig over Cathrine Laudrup-Dufours heppekor: Derfor havde Rasmine en stor bamse med ind på det olympiske ridestadion
Der var en del, som med en vis undren bemærkede, at Rasmine Laudrup-Dufour havde en stor bamse med på ind på Det Olympiske ridestadion i Versailles, da hun skulle ind for at heppe på sin elskede Cathrine Laudrup-Dufour.
Efter sin flotte præstation forklarede Cathrine Laudrup-Dufours til Billed-Bladets udsendte, hvorfor en blød tøjbamse på sin vis var en del af hende heppekor.
Cathrine og Rasmine er vild med deres bamse
Teddybjørnen eller bamsen hedder Gerd Dörich og er opkaldt efter en cykelrytter, som har gjort indtryk på Cathrine Laudrup-Dufour og hendes veninder for år tilbage.
Dörich er lidt af en kultfigur som 6-dages rytter.
- Vi var meget store fans af Gerd Dörich, og bamsen her har været med siden 2010, så det er en ”must have”, siger Cathrine om sin og Rasmines lykkebamse.
Den særlige bamse bragte bestemt noget godt med sig, for Cathrine gjorde det virkelig fantastisk i kvalifikationen, hvilket lover godt for mulighederne for at få en medalje i både holdkonkurrencen og den individuelle konkurrence ved OL i Paris.