Fantastisk nyt: Kong Frederik er på vej
Der har været massiv støtte fra dronning Mary til de danske dressurryttere, håndboldspillere og roere under OL indtil videre.
Og nu er der fra kilder i Frankrig meldinger om, at hele Danmarks kong Frederik snart er tilbage i Paris, hvor han deltog i OL-åbningen fredag den 26. juli sammen med Mary, hvorefter kongeparret forlod den franske hovedstad igen.
Dronning Mary vendte tilbage til Frankrig hurtigt for at se dressur i Versailles tirsdag og onsdag samt roning torsdag.
Og det forventes, at kongen er på vej til Paris, så han kan følge De Olympiske Lege på tætteste hold fra i morgen fredag den 2. august.
Kong Frederik er klar
Der er gang i den fredag med blandt andet herrehåndboldkamp mod Ungarn i Arena Sud i Paris.
Der er også danskere i aktion i blandt andet roning, golf, skydning samt atletik, så kong Frederik har meget at vælge imellem, hvis han skal af sted for at heppe på vores OL-atleter.