1. aug. 2024
Af Majken Munk

Midt i OL-rusen: Kong Frederik sender lykønskning, men det har intet med sport at gøre

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
OL er i fuld gang, men Kong Frederik sender en lykønskning i anledning af noget, der ikke har sammenhæng med sportsbegivenheden at gøre.

Der er meget at lykønske i disse dage.

OL er i fuld gang i Paris, og her er der tusindvis af atleter, der præsterer flot og fortjener lykønskninger.

Men det er i en helt anden anledning, at kong Frederik i dag har sendt sådan en.

Det afslører Det danske kongehus på Instagram.

For denne torsdag den 1. august er en ny præsident blevet indsat i Island, og det kræver selvfølgelig en lykønskning fra kongen.

Det er Halla Tómasdóttir, der er den nye præsident.

I anledning af Deres indsættelse den 1. august som Islands præsident benytter jeg lejligheden til at sende de hjerteligste lykønskninger samt mine bedste ønsker for Dem selv og det islandske folk,” skriver kong Frederik.

Samtidig sætter kong Frederik i lykønskningen også ord på det tætte forhold mellem netop Danmark og Island.

Han slutter sin lykønskning af med en form for invitation.

Dronningen og jeg glæder os til at modtage Dem senere på året”, fremgår det af lykønskningen.

Den er selvfølgelig underskrevet med ”Frederik R”.

Læs mere om: