3. aug. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Nathalie umiddelbart før medaljegyser: Det ser rigtig godt ud

Prinsesse Nathalie.
Prinsesse Nathalie.
Foto: Jesper Sunesen
Lørdag er en af de vigtigste dage nogensinde for dansk dressur. Vi har talt med en spændt prinsesse Nathalie umiddelbart før OL-holdkonkurrencen.

Det danske dressurlandshold kæmper lørdag om medaljer ved OL på ridebanen ved Versailles i Frankrig.

Prinsesse Nathalie er træner for rytteren Daniel Bachmann Andersen, og hun er meget tæt på alle tre danske OL-dressurdeltagere.

Vi talte med prinsessen, lige inden Daniel Bachmann Andersen var klar til at ride på banen. Nathalie har en god fornemmelse.

- Alle hestene så superfine ud her til morgen. De har alle sammen lige været inde på mail arena bare for at se det igen og være tilpas. Det ser rigtig godt ud. Jeg er meget fortrøstningsfuld, siger prinsesse Nathalie, der tror på det danske hold og drømmer om OL-guld.

Daniel Bachmann Andersen går i gang kl. 11.20, mens Nanna Skodborg Merrald går på 13.15, og Cathrine Laudrup-Dufour starter 15.15.

Læs mere om: