Lykkelig Mathias Gidsel: Kæresten er kommet til Paris
For håndboldspilleren Mathias Gidsel har OL i Paris været en fest.
Gidsel har scoret mål på samlebånd, og Danmark har vundet alle kampe hidtil.
Og nu er det hele blevet endnu bedre for Mathias Gidsel.
Til de næste kampe får Mathias Gidsel opbakning fra sin kæreste.
Mathias glad for opbakning
Til dagens pressemøde med herrelandsholdet i håndbold fortalte Gidsel til SE og HØR, at familien er i Paris, og at hans kæreste, Katrine, kom til Paris i går.
- Min bedre halvdel kom i går, så den største støtte er på plads til de afgørende kampe. Jeg tænker, det lige giver den sidste energi. Det er perfekt, lød det fra Mathias Gidsel til SE og HØR.
Søndag aften venter den afgørende gruppefinale mod Norge, og Mathias siger, at han nu har ekstra opbakning med sig i form af familien og sin elskede.