5. aug. 2024
Af Pelle Rigtrup

Hollywood-par sad bag dronning Mary til OL: Derfor var det en kæmpe overraskelse

Eva Mendes og Ryan Gosling.
Eva Mendes og Ryan Gosling.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Der var nok ikke mange, der havde forventet, at Ryan Gosling og Eva Mendes ville møde op til OL i Paris, men det gjorde parret i går, hvor de sad bag dronning Mary og prinsesse Benedikte.

Dronning Mary og prinsesse Benedikte havde i går fundet vej til dressurfinalen i Versailles, hvor tre danskere jagtede medaljer.

De var dog ikke de eneste kendte ansigter på VIP-afsnittet af hovedtribunen.

For lige bag dem sad Hollywood-parret Ryan Gosling og Eva Mendes med deres to børn, Esmeralda Amada og Amanda Lee.

Og selvom dronning Mary og prinsesse Benediktes besøg vakte opmærksomhed, var det intet sammenlignet med det kendte skuespillerpar.

Ryan Gosling, Eva Mendes og deres børn til dressurfinalen.
Ryan Gosling, Eva Mendes og deres børn til dressurfinalen.
Foto: Jesper Sunesen

Det er nemlig sjældent, at Ryan Gosling og Eva Mendes dukker op til offentlige arrangementer sammen. Meget sjældent.

Værner om privatlivet

Faktisk skal vi helt tilbage til 2015 for at finde den seneste gang, de to blev fotograferet sammen til et offentligt arrangement. Dengang var det i forbindelse med promoveringen af filmen "Lost River", der var instrueret af Ryan Gosling, og som Eva Mendes havde en rolle i.

Skuespillerparret fandt sammen i 2012 i forbindelse med optagelserne til filmen "The Place Beyond the Pines" og har været sammen lige siden, men de er generelt meget private om deres kærlighedsliv.

Parret har kun været på den røde løber sammen til promoveringen af "The Place Beyond the Pines", hvilket ifølge Eva Mendes skyldes, at de ikke ønsker at eksponere deres privatliv, som de værdsætter højt.

Eva Mendes og Ryan Gosling til OL.
Eva Mendes og Ryan Gosling til OL.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix

Af samme årsag var Ryan Gosling heller ikke i selskab med sin hustru, da han mødte op til Oscar-uddelingen i marts, selvom han både var nomineret til en statuette og optrådte til showet.

Deres børn, Esmeralda Amada og Amanda Lee, var som nævnt også at finde på tribunen til OL, hvilket var første gang, at de var med til et offentligt arrangement.

Nu hvor familien endelig var samlet i går, benyttede de da også lejligheden til at se flere OL-discipliner. Udover dressur så de også gymnastik sammen.

Eva Mendes, Ryan Gosling og deres børn overværer gymnastik til OL.
Eva Mendes, Ryan Gosling og deres børn overværer gymnastik til OL.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix

Læs mere om: