5. aug. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Sjældent nederlag for år tilbage: Viktor Axelsen har faktisk tabt til kong Frederik en enkelt gang

Kong Frederik og Viktor Axelsen
Kong Frederik og Viktor Axelsen
Foto: Hanne Juul
Badmintonspilleren Viktor Axelsen spiller OL-finale i dag i Paris. Kong Frederik har fulgt Viktor Axelsen i flere år og er begejstret for den store fynbo. Viktor taber yderst sjældent, men Axelsen måtte bøje sig for kong Frederik i en hård kamp for år tilbage.

Danmarks bedste badmintonspiller Viktor Axelsen spiller OL-finale i dag i Paris mod thailandske Kunlavut Vitidsarn.

Kong Frederik er en af Axelsens mange fans, og Frederik har i flere år fulgt den på alle måder store fynbos flotte karriere.

Selv om Axelsen naturligvis på enhver dag vil kunne slå kongen i en badmintonkamp, så har Frederik Frederik krammet på Viktor i en anden og ganske spøjs disciplin.

Kong Frederik vandt over Viktor

Kong Frederik elsker at give den gas på ski, og det fik han på en meget speciel måde mulighed for, da han for et par år siden var spydspids for et dansk erhvervsbesøg i Kina.

Der var dansk topmøde i Guangzhou i Kina, hvor Frederik og badmintonstjernen Viktor Axelsen hilste pænt på hinanden, inden de tog hul på en fysisk hård duel i 35 graders varme.

Kong Frederik mødte den danske verdensmester i badminton Viktor Axelsen til arrangementet ”Denmark Days – Adventures of Denmark” I Guangzhou i Kina i 2017.

Viktor og Frederik dystede som finale på Denmark Days i et helt specielt skiløb ved hjælp af en Thorax Trainer-maskine.

Kong Frederik og Viktor Axelsen
Kong Frederik og Viktor Axelsen
Foto: Hanne Juul

Drabelig duel

Samme maskine bruges af både motionister og mere seriøse langrendsløbere, når de skal i form til store løb som for eksempel Vasaloppet i Sverige, som kongen flere gange har deltaget i.

Det blev en spændende dyst mellem de to profiler foran et talstærkt publikum.

Og kong Frederik endte med at vinde den drabelige duel over Danmarks olympiske badmintonhelt.

Kong Frederik og Viktor Axelsen
Kong Frederik og Viktor Axelsen
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: