Victor Axelsens hustru efter svære prøvelser: Jeg er dybt rørt - nu skal pigerne have noget fartid
Viktor Axelsens hustru, badmintonspilleren Natalia Koch Rohde, kan næsten ikke tro det på bagkant af Viktor Axelsens OL-sejr, da BILLED-BLADETs OL-reporter møder hende efter kampen.
Familien har været hårdt prøvet på det seneste, og nu står Viktor med guldmedaljen i hånden.
– Det er det vildeste. Det var meget mere, end vi turde håbe på. Vi har været så meget igennem de sidste par måneder og faktisk halve år – udfordringer med både det ene og det andet. Så det er fuldstændig urealistisk, at vi står her nu, siger hun.
Dybt rørt
Er det mig, eller er der en tåre på vej, når du siger det her?
– Ja. Jeg er dybt rørt. Der er så mange følelser, og det har været en virkelig svær periode, så jeg er ovenud lykkelig over, at det lykkedes – også for os alle som familie. For det er ikke altid nemt at have to små børn i det her …
Inden familien skal hjem til Danmark, skal der fejres.
– Jeg håber, der er nogle bedsteforældre, der er klar til at være vågne hele natten med vores børn.
Tid med døtrene
– Vi skal nyde det nu. Nu tør jeg godt sige, det nok er sidste gang, vi får en OL-guldmedalje med hjem, og det er ikke hver dag, men får lov til det, så nu skal vi bare nyde det.
Når hverdagen kalder, skal Viktor have tid med sin familie – ikke mindst døtrene Aya og Vega.
– Vi rejser hjem onsdag aften. Pigerne har virkelig savnet ham, så nu er det tid til noget fartid! Så godt vi kan med alt det, der kommer efterfølgende.
Se billederne fra Viktors modtagelse af familien herunder: