Nu er det virkelig alvor: Anne-Marie Rindom og kæresten har købt hus … meget langt væk fra Danmark
Danmarks mest populære og succesrige sejler, Anne-Marie Rindom, har sammen med sin kæreste Ryan Palk købt hus i Australien.
Det afslører den danske sejler ifølge B.T. efter dagens aflyste medalrace.
- Vi har faktisk købt et hus i Australien, så nu har vi et sted i Aarhus og i en by, der hedder Noosa, som er en lille surf-town, der ligger nord for Brisbane, siger Rindom til B.T.
Rindom vil bo i Danmark og i Australien
Der er gode forhold for sejlere nær den nye bolig i Australien, og det betyder meget for både hende og for kæresten Ryan, der ligesom Rindom er med ved OL – han er dog ikke deltager, men træner for den slovenske kitesurfer Toni Vodišek.
Rindom fortæller, at det er hendes og Ryans drøm at prøve at bo både i Danmark og i Australien.
Onsdag er Anne-Marie på vandet, og alt tyder på, at hun har sikret en OL-sølvmedalje.
Dermed er der dømt fejring med familien, som er kommet til Marseille for at følge OL-sejladserne.