7. aug. 2024
Af Liz Rørsig

Denne sportsgren mestrer Morten Ankerdal

Morten Ankerdal.
Morten Ankerdal.
Foto: Mikael Rieck
Morten Ankerdal er som sportsvært bidt af mange idrætsgrene. Og blandt de mange, som han selv har kastet sig over, har særligt én ramt plet.

Morten Ankerdal oplever under OL i Paris mange højdepunkter fra de forskellige sportsgrene, og han mestrer selv mange af slagsen, heriblandt badminton, tennis, fodbold, paddleboard, golf og padeltennis. Lige for tiden er sidstnævnte favoritsporten.

– Jeg synes, det er sjovt, og jeg spiller med gamle sportsfolk som håndboldspilleren Claus Møller Jakobsen og mange fodboldspillere, forklarer Morten Ankerdal til BILLED-BLADET.

Der har dog været en ufrivillig pause i padeltennis-spillet for TV 2-værtens side, for han har haft lidt bøvl med sit ene knæ.
– Desværre har jeg ikke kunnet spille så meget på grund af knæet. Jeg har faktisk været skadet siden marts, afslører Morten Ankerdal, der spiller i 3. division med sit hold.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-07/Morten-Ankerdal-2.jpg
Morten Ankerdal har tabt sit hjerte til padeltennis.
Foto: Mikael Rieck


Læs mere om: