Læs også
Viktor Axelsen med privat afsløring: Derfor glæder han sig lidt ekstra til den kommende tid med Natalia og deres døtre
Glæden ville ingen ende tage, da Viktor Axelsen i mandags i overlegen stil sikrede sig sin anden OL-guldmedalje.
En tydeligt rørt Viktor Axelsen løb efter sejren rundt med dannebrog, mens både familien og kong Frederik klappede på tilskuerrækkerne.
Den danske badmintonstjerne kan dog se frem til endnu en stor fejring.
For allerede på fredag vil han blive hyldet til et arrangement i hans fødeby, Odense.
Fejringen vil foregå på Odense Rådhus mellem klokken 16 og 17, hvor der vil være plads til 900 i Rådshushallen.
Arrangørerne - Odense Kommune og Visit Odense - skriver, at arrangementet vil indeholde taler, hyldest fra Axelsens barndomsklub OBK samt en særlig kunstnerisk overraskelse.