10. aug. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Prinsesse Eugenie deler billeder fra privat tur til Saudi-Arabien med storesøster

Prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice. 
Prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice.
Foto: Ben Birchall/AFP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Eugenie har delt hidtil usete billede fra en ferie i Saudi-Arabien.

Der er ingen tvivl om, at prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice har et yderst tæt forhold.

I anledning af prinsesse Beatrices 36-års fødselsdag den 8. august, delte hendes lillesøster et opslag på Instagram.

Opslaget indeholder blandt andet to billeder af prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie fra en privat ferie i Saudi-Arabien, som de besøgte tidligere på året.

Det skriver Hello Magazine.

Prinsesse Eugenie delte desuden et billede af sin yngste søn, Ernest, sammen med hans moster.

”Tillykke med fødselsdagen kære Beabea!! Sikke en inspiration du er. Du har banet vejen for din lillesøs. Elsker dig xx,” skriver prinsesse Eugenie kærligt til sin søster.

Læs mere om: