12. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Mikkel Hansens far er ved at revne af stolthed: Det siger han om sønnens karrierestop

Mikkel Hansen og hans far, Flemming Hansen.
Mikkel Hansen og hans far, Flemming Hansen.
Foto: Kaspar Wenstrup
Håndboldstjernen Mikkel Hansen hyldes af sin far, Flemming Hansen, efter at han har stoppet sin professionelle sportskarriere.

Mikkel Hansen kunne ikke have fået en bedre afslutning på sin håndboldkarriere, da han søndag eftermiddag var med til at vinde OL-guld til herrelandsholdet.

Den 36-årige håndboldstjerne har valgt at lægge sin professionelle karriere på hylden, og den allersidste kamp mod Tyskland blev overværet af hans far, Flemming Hansen.

Han er selv tidligere håndboldspiller og var ved at revne af stolthed, da han satte ord på sønnens sidste minutter på banen.

- Jeg er da stolt. Det er jeg. Jeg formåede ikke selv at være med til at vinde en guldmedalje ved OL. Og nu har han vundet to. Så der fører han nok, sagde en glad Flemming Hansen til Ekstra Bladet efter kampen.

Det var tydeligt at se kærligheden mellem far og søn, da Mikkel Hansen viste sin guldmedalje frem i Frankrig.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-12/20240811_JSU6500.jpg
Mikkel Hansen og hans far, Flemming Hansen, efter OL-sejren i Frankrig.
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-12/20240811_JSU6508.jpg
Mikkel Hansen og hans far, Flemming Hansen, efter OL-sejren i Frankrig.
Foto: Jesper Sunesen

63-årige Flemming Hansen arbejder i dag som politibetjent, men var som ung med til at vinde DM i Aarhus i 1983.

Fra sin landsholdsdebut i juni 1984 og frem til marts 1992 spillede han 120 A-landskampe for Danmark. Det blev også til 240 mål på landsholdet.

Læs mere om: