13. aug. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Nikolaj Jacobsen blev overrasket med royal velkomst efter guldtriumf

Nikolaj Jacobsen.
Nikolaj Jacobsen.
Foto: Martin Høien
Der ventede håndboldherrernes landstræner Nikolaj Jacobsen noget af en velkomst, da han kom hjem til Danmark efter guldtriumfen ved OL.

Efter de danske håndboldherrer sikrede sig OL-guldet, har den stået på fest og fejring til den lyse morgen i Paris.

Landstræner Nikolaj Jacobsen afslørede på sin Instagram, at han sammen med sine spillere holdt morgenfest ved Triumfbuen, hvor han delte et billede af sig selv i bar overkrop posere foran Eiffeltårnet.

Nu er holdet rejst hjem igen, men det lader ikke til, at guldfesten er helt slut endnu.

For hjemme i Danmark ventede der landstræneren noget af en velkomst.

Guldvinderen har delt et billede i sin story på Instagram af, at han er blevet modtaget med rød løber, guldport, flag og diskolys.

– Ikke dårligt at komme hjem til, skriver han til billedet af den festlige og nærmest royale entré.

Nu kan han sammen med sin nærmeste fejre den flotte præstation.

I sin tid som landstræner har han været med til at vinde tre VM-guldmedaljer, og nu kan han tilføje sin første OL-guldmedalje til samlingen.

Læs mere om: