13. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Kongehuset bekræfter: Mette-Marit har talt med den forurettede kvinde efter sønnens anholdelse

Kronprinsesse Mette-Marit med sønnen Marius Borg Høiby
Kronprinsesse Mette-Marit med sønnen Marius Borg Høiby
Foto: Martin Høien
Efter at Marius Borg Høiby er blevet siget for vold mod en kvinde, har hans mor, kronprinsesse Mette-Marit, talt med den forurettede.

Kronprinsesse Mette-Marits 27-årige søn Marius Borg Høiby blev i sidste uge anholdt og sigtet for vold og hærværk efter en hændelse i en lejlighed i Oslo.

Siden da har den norske kronprinsesse skredet til handling og har været i kontakt med den forurettede kvinde.

Det bekræfter kongehusets kommunikationschef Guri Varpe til norsk TV 2.

- Ja, men vi ønsker ikke at gå i detaljer, da det er privat, siger Guri Varpe til TV 2.

TV 2 har også fået bekræftet af norsk politi, at Marius Borg Høiby havde et nært forhold til kvinden. De har haft et kæresteforhold.

Ifølge kvindens bistandsadvokat, Mette Yvonne Larsen, har hun været sygemeldt efter hændelsen og er blevet tilset af en læge.

Marius Borg Høiby blev løsladt fra varetægtsfængsling mandag den 5. august.

Læs mere om: