15. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Lise Baastrup fik hjælp af ægtemanden på tv: Blev slået på målstregen

Jacob Dahl og Lise Baastrup.
Jacob Dahl og Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien
Skuespilleren Lise Baastrup havde selskab af ægtemanden Jacob Dahl i den nye sæson af ”Krejlerkongen”.

Lise Baastrup har i flere år været et velkendt ansigt i ”Krejlerkongen” på TV 2 Fri, hvor hun har dystet om at gætte priser på antikviteter og brugsgenstande.

Onsdag aften fik hun for første gang selskab af et elsket familiemedlem i programmet.

Den 40-årige skuespiller var nemlig på hold med sin ægtemand, Jacob Dahl.

Her fortalte Lise Baastrup, at hun faktisk har været med i programmet i længere tid, end hun har kendt sin mand.

- Jeg har været holdkaptajn, før vi begyndte at være sammen, forklarede Lise Baastrup, hvorefter Jacob Dahl tilføjede med et smil:

- Ja, jeg har giftet mig med en holdkaptajn!

De blev gift i 2022 og har to døtre sammen, Laura og Elin.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-15/_MHO4834.jpg
Jacob Dahl og Lise Baastrup.
Foto: Martin Høien

Ægteparret endte med at tage føringen i det meste af "Krejlerkongen", men til allersidst blev de slået på målstregen.

Konkurrenterne Annette Heick og Jesper Vollmer fandt dagens joker til flere tusinde kroner og vandt programmet.

Læs mere om: