16. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Joakim Ingversen og Sofie Linde kan ikke blive enige: Det må vi slå sten-saks-papir om

Sofie Linde og Joakim Ingversen
Sofie Linde og Joakim Ingversen
Foto: Kaspar Wenstrup
Der er én bestemt huslig opgave, som hverken Joakim Ingversen eller Sofie Linde gider bruge tid på.

Joakim Ingversen og Sofie Linde elsker at kaste sig ud i nye projekter sammen.

De har været på keramikkursus og har haft travlt med at renovere deres sommerhus på Langeland.

Når ægteparret trænger til at komme væk fra storbyen og nyde stilheden, så kører de til Langeland med deres to døtre, Trine på seks år og Søs på tre.

Her er der mange ting at give sig til, men der er særligt én huslig opgave, som hverken Joakim Ingversen eller Sofie Linde gider bruge tid på.

Faktisk kan de ikke helt blive enige, når det kommer til netop det – at lave mad.

- Vi sidder længe ved bordet, og timerne og måltiderne flyder lidt sammen. Ingen af os kan lide at lave mad, og vi er heller ikke ret gode til det. Det er den opgave, som vi må slå sten-saks-papir om! Heldigvis har vi masser af venner, der er gode til lige at smække en salat sammen og smide noget lækkert på grillen, når de besøger os, fortæller Sofie Linde til Alt for damerne.

Joakim Ingversen kan opleves som vært på ”Alle mod 1”, der har premiere på DR1 fredag d. 16. august kl. 20.00.

Læs mere om: