Mette Blomsterberg mistede sin kendte svigerfar: Fejrer kærligheden med kæresten
Mette Blomsterberg flyver på en lyserød sky, efter at hun fandt kærligheden med kæresten Jack.
Tidligere på året gennemgik parret en hård tid, da Jack mistede sin far, som har været et kendt ansigt på tv.
Mette Blomsterbergs svigerfar var nemlig den kendte handyman og tv-vært Flemming Leth, som døde 80 år gammel.
Hun og kæresten sørger nu for at nyde livet og fejrede kærligheden, da de var blandt de kendte gæster til Smukfest i Skanderborg.
- Vi går rundt og kysser hele tiden. Vi har det pissegodt. Jack er en voksen, dejlig mand, som ved, hvad han vil, og som er virkelig god for mig, fortalte Mette Blomsterberg til BT.
Her lagde hun heller ikke skjul på, at livet går op og ned, men fastslog, at de har det godt sammen.
Hun og Jack har dannet par i omkring to år og bor sammen.
Det var faktisk gennem Flemming Leth, at Mette Blomsterberg lærte hans søn Jack at kende.