Stephanie taler ud om brud: Vi skal mærke ungdommen
Stephanie Siguenza Henckel er ikke længere sammen med Jeff, som hun blev gift med for to år siden.
Nyheden kom hun selv med på Instagram, og nu fortæller hun om årsagen til bruddet, der nok er kommet som et chok for mange mennesker.
Hun fortæller, at de var unge, da de blev gift, og at de er vokset fra hinanden.
– Vi er stadig pissegode venner og snakker sammen, så der er slet ikke noget ondt i det. Vi har bare begge brug for lige at komme ud og mærke ungdommen lidt, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, og om fremtiden vil have, at vi er sammen, siger hun til SE og HØR.
Bor hos svigerfamilien
Der er altså umiddelbart ikke sket noget dramatisk forud for skilsmissen.
Om der er en chance for, at de to finder sammen igen, kan Stephanie ikke svare på lige nu.
Stephanie bor lige nu hos sin svigerfamilie.
Om hun er i gang med at lede efter et andet sted at bo, kan hun ikke sige noget om.