19. aug. 2024
Af Sofie Nymand

Dronning Mary og kong Frederik på Bornholm: Her dukkede der et genkendeligt ansigt op

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Lars H. Laursen
Kongeparret besøger mandag Bornholm. Og her dukkede der et genkendeligt ansigt op blandt bornholmerne.

Mandag var den kongelige kurs sat mod Bornholm, hvor Kongeskibet Dannebrog lagde til i Rønne Havn.

Det er kickstarten på kongeparrets sommertogt, som også går til Ærø, Assens og Vejle. Men første stop er altså klippeøen, hvor kong Frederik og dronning Mary bliver budt på et program med flere af øens herligheder. Og kan man sige, at man har været på Bornholm uden en tur i Ekkodalen?

Ved en 12.30-tiden ventede der kongeparret en kort vandretur i ”hvad drikker møller”-dalen, og her dukkede der et genkendeligt ansigt op.

Det var skovrider hos Naturstyrelsen Søren Friese, som tog imod kongeparret, og som havde den fornøjelse at ledsage dem gennem et stykke af Ekkodalen og videre til Hareløkkerne.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-19/_LHL4389.jpg
Søren Friese (tv.) med dronning Mary og kong Frederik
Foto: Lars H. Laursen

Også tidligere har vi set, hvordan Søren Friese har taget imod de kongelige, når de har besøgt Bornholms natur. Heriblandt i 2018, hvor daværende kronprinsesse Mary åbnede det nye besøgscenter ved Hammershus.

Også dronning Margrethe fulgtes med Søren Friese, da hun i 2017 besøgte øen under sit sommertogt. Ligesom Søren Frise mødte nu afdøde prins Henrik flere gange i forbindelse med forårsjagter på øen.

Kronprinsesse Mary åbner nyt besøgscenter ved Hammershus borgruin på Bornholm. Kronprinsessen bryder kæden ved åbningsceremonien. DATO : 20180322JOURNALIST: Marianne SingerFOTOGRAF : Hanne Juul
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe besøger Bornholm på årets sommertogt. Dronning Margrethe deltager sammen med skovrider Søren Friese i en kombineret koncert og picnic ved  Kulturcentret Kyllingemoderen i Aakirkeby, den 30.08.2017. POOL 6A+6BJOURNALIST: Trine LarsenFOTOGRAF : Hanne JuulDronningen er i en grøn jakke og hvide bukser.
Foto: Hanne Juul

Kong Frederik og dronning Mary er på Bornholm mandag, hvor de afslutter deres besøg med en reception på kongeskibet Dannebrog.

Læs mere om: