19. aug. 2024
Af Sofie Nymand

Overrasket på Bornholm: Kong Frederik og dronning Mary fik gave, som blev nærstuderet grundigt

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kong Frederik og dronning Mary
Video: Jesper Sunesen
Bornholm havde en lille overraskelse i ærmet, da kongeparret blev budt velkommen under sommertogtet.

Mandag formiddag lagde kongeskibet Dannebrog til på Bornholm, hvor kongeparret indleder deres sommertogt i fire danske kommuner.

Dagens program byder på flere af klippeøens herligheder – og tilsyneladende har bornholmerne også overraskelser i ærmet til Frederik og Mary.

Det kunne man se, da kongeparret blev budt velkommen på Rønne Theater.

Efter modtagelsen på kajen i Rønne Havn, gik turen nemlig videre til byens teater, hvor der blev budt officielt velkommen med taler, håndtryk – og ikke mindst overrækkelsen af kommunens gave.

Bornholm lever mandag op til sit tilnavn som solskinsø, og derfor foregik seancen ude i teatrets have, hvor kongeparret blev overrasket med en stor flot keramikvase.

Kong Frederik og dronning Mary begyndte med det samme at nærstudere vasen – og de blev hjulpet lidt på vej af keramiker Maja Frendrup, formand for den lokale kunsthåndværkersammenslutning ACAB, som stod klar til at fortælle om sit værk.

Se kong Frederik og dronning Mary modtage gaven i videoen øverst.

Gaven blev en god indledning til dagens næste punkt. Efter velkomsten i Rønne Theater går turen nemlig til Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård.

STRAX - billede. Dette billede er sendt direkte fra mit kamera og er derfor ikke billede behandlet.Kongeparret sommertogt, BornholmKong Frederik, Dronning Nary
Foto: Jesper Sunesen
STRAX - billede. Dette billede er sendt direkte fra mit kamera og er derfor ikke billede behandlet.Kongeparret sommertogt, BornholmKong Frederik, Dronning Nary
Foto: Jesper Sunesen

Det er som udgangspunkt en tradition, at kommunerne forærer de kongelige en gave, når de aflægger besøg under deres sommertogter.

Læs mere om: