Meget anderledes ønske til gæsterne: Her er dresscoden til prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllup
Der er lidt over en uge til Norges prinsesse Märtha Louise og hendes forlovede Durek Verrett skal giftes.
Hvis bryllupsgæsterne troede, at de frit kunne vælge deres outfit til festen, så kan de godt tro om.
For nu kommer parret med et ønske til deres gæster om at trække i den farverige norske folkedragt, der kaldes bunad. Det skriver norsk TV 2.
Dermed fastholder de den norske tradition med at bære den farvestrålende dragt til den festlige begivenhed.
Ved flere lejligheder har den norske kongefamilie båret den farvestrålende dragt.
Og særligt for dronning Sonja har den en stor betydning. Hun har givet alle sine børnebørn en bunad i konfirmationsgave, hvor hun selv har stået bag de håndværksmæssige detaljer i form af flotte broderier.
Her ses kongefamilien til prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation.