Det var med blødende hjerte: Demi afbrød sit bryllup i sidste øjeblik i Love is blind
Efter ni intense og dramatiske afsnit ringer kirkeklokkerne endelig for parrene i ”Love is blind: Storbritannien”.
Det er dog ikke alle bryllupperne, som går helt efter planen.
Gennem hele programmet er kærligheden vokset hos Ollie og Demi, men dagen inden deres store bryllup får sidstnævnte mulighed for at gennemtænke det hele igen.
Og her kommer hun frem til en afgørende beslutning: Hun er ikke parat til at blive gift med Ollie, selv om hun elsker ham.
Det har hun dog først mulighed for at fortælle sin forlovede, da de står foran præsten ved alteret, og det er tydeligvis noget, som chokerer gommen, der står rystet tilbage.
Efterfølgende siger Demi til kameraet, at hun tog beslutningen med et blødende hjerte, men hun ved, at det ultimativt er det bedste for dem begge.
Det giver dem nemlig muligheden for at udforske deres forhold i et langsommere tempo, og hun håber, at det vil give dem et bedre grundlag for at lade kærligheden blomstre.
Da chokket har lagt sig hos Ollie, indrømmer han også, at han er glad for beslutningen, selv om han var parat til at sige ja.
Han kan nemlig godt se, at de har en større chance for at blive sammen, hvis de lærer hinanden bedre at kende først.
- Jeg ville ikke have ønsket, at vi blev gift, og at det ikke fungerede og så endte i en grim skilsmisse, så vi ikke kunne forblive venner eller redde det, fortæller han.
På trods af det dramatiske bryllup, virker det til, at Ollie og Demi alligevel vælger hinanden og kærligheden – blot på en lidt anderledes måde end planlagt.
Om parret stadig er sammen, må seerne vente med at finde ud af.
Det bliver afsløret i genforeningsafsnittet, som er tilgængeligt på Netflix den 26. august.