22. aug. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kong Frederik og dronning Mary får en på opleveren i den lokale lystbådehavn

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Lars H. Laursen
Der venter en fin afslutning på dagens program for kongeparret i Vejle. Frederik og Mary skal på en skøn lille sejltur med chaluppen, inden de når til kongeskibet Dannebrog.

For kong Frederik og dronning Mary venter en god dag i Vejle, hvor de går i land klokken 10.00.

Sommertogtet til Vejle byder på lidt af hvert i løbet af dagen, og kong Frederik og dronning Mary runder dagsprogrammef af et helt specielt sted i Vejle – med besøg i Vejle Klimapark og Den Flydende Kajakklub.

Området omkring klimaparken rummer mange forskellige funktioner og boligformer.

Her ligger bl.a. Rødkilde Gymnasium, alment boligbyggeri og private boliger.

Parken er en vigtig del af byens klimasikring. Kongeparret møder stadsarkitekt i Vejle Kommune Lisbeth Wolters, som fortæller om Kunstværket HavObservatoriet, der er det første af en række kunstværker i Vejle Ådal og Fjord under projektet ”Byen, Vandet og Kunsten”.

Frederik og Mary på sejltur langs lystbådehavnen

Derefter præsenteres Frederik og Mary for to friske gymnasieelever og rektor for Rødkilde Gymnasium Kristine Kortnum, der under en kort gåtur til Den Flydende Kajakklub fortæller om gymnasiets aktive brug af byen og fjorden.

På Den Flydende Kajakklub fortæller gymnasieeleverne om undervisningen i marinebiologi.

Og når det er overstået, venter noget rigtig fint, der forhåbentlig ikke bliver forstyrret alt for meget af det regnvejr, som vejrudsigten her til morgen viser vil ramme Vejle i eftermiddag.

Kongeparret skal således sejle fra Den Flydende Kajakklub i chalup langs lystbådehavnen til Kongeskibet Dannebrog, og her ventes det, at mange lokale vil være ved bådene for at vinke til kongeparret og være med til at give de royale æresgæster en på opleveren.

Læs mere om: