22. aug. 2024
Af Marianne Singer

Grevinde Sussie vækker opsigt med flot look, der har særlig forbindelse til dronning Margrethe

Dronning Margrethe og greveparret af Rosenborg. 
Dronning Margrethe og greveparret af Rosenborg.
Foto: Hanne Juul og Claus Fisker
Grevinde Sussie lyste torsdag op i et elegant sæt, som dronning Margrethe på sød vis har været inde over.

Grevinde Sussie var chik i et farverigt sæt bestående af en pink kjole med smukke læg og en kort blomstret jakke med tilhørende taske i samme stof, da hun torsdag, sammen med greve Ingolf af Rosenborg, var blandt gæsterne ved Vejle kommunes frokost på Fjordenhus i anledning af kongeparrets sommertogt.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-22/_HJP0212-%281%29.jpg
Greveparret af Rosenborg ved ankomsten til Vejles nye ikoniske bygning på havnen, Fjordenhus, hvor frokosten fandt sted.
Foto: Hanne Juul

Til BILLED-BLADET forklarer grevinde Sussie i et skriftligt svar, at både jakken, tasken og kjolen er syet af Tania Shakir, der har butik i Køge.

Smuk gave

Kjolen indeholder desuden en sød kongelig detalje.

- Helsilkestoffet til kjolen er en gave til min 70-års fødselsdag fra H.M. Dronning Margrethe, fortæller grevinde Sussie.

Greve Ingolf af Rosenborg, der er fætter til dronning Margrethe, og grevinde Sussie af Rosenborg bor til daglig i "Det Hvide Palæ" ved godset Egeland ved Øster Starup nord for Kolding.

Læs mere om: