25. aug. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Camilla Dalsgaards datter springer ud som DR-stjerne i nyt program

Camilla Dalsgaard
Camilla Dalsgaard
Foto: Martin Høien
Camilla Dalsgaards datter er gået i sin mors dansefodspor, og i et nyt program kan man komme helt tæt på familien.

I begyndelsen af ”Vild med dans” var både Soffie Dalsgaard og manden Jesper Dalsgaard professionelle dansere i TV 2-programmet, og i de seneste sæsoner har datteren Camilla Dalsgaard taget stafetten videre.

Passionen for dans har den 33-årige danser givet videre til sin datter, Andrea, der allerede har gjort sit bemærket i flere sammenhænge.

Andrea er blot ni år, men hun har allerede succes med både dans og skuespil. Man har for eksempel kunnet se hende i Eventyrteatrets forestillinger, ligesom hun i foråret spillede den unge Askepot i den stor anlagte musical, der havde Johanne Milland i hovedrollen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-25/DR-0805932.jpg
Andrea Dalsgaard
Foto: Peter Gren Larsen/DR

I et helt nyt program kan man komme endnu tættere på Camilla Dalsgaards datter og hele dansefamilien, for de er blevet fulgt af en kamera.

Årsagen er den nye reportageserie ”Barn af eliten”, hvor man følger den næste generation af elitesportsbørn.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-25/DR-0805958.jpg
Soffie og Camilla Dalsgaard
Foto: Peter Gren Larsen/DR

Foruden familien Dalsgaard følger man også familierne Bjarne Riis/Anne Dorthe Tanderup (ski), familien Magnussen (motorsport) og familien Dressler (ridning).

”I denne nye serie følger vi fire familiers stræben mod at være de bedste inden for deres sport, og kaster lys over hvad det egentlig kræver at nå til tops? Serien udforsker anderledes familiedynamikker, hvor disciplin, dedikation, og hårdt arbejde er integrerede elementer i deres verden. Kan elitesportens verden udfordre gængse opdragelsestrends, hvor disciplin og pres er gået helt af mode og er det muligt, det skaber mere robuste børn?” skriver DR selv om de nye programmer.

Der er premiere på DR og DRTV den 2. september.

Læs mere om: